Nu er krisen et faktum, og alle har helt sikkert mærket dens effekt på den ene eller anden måde. Vi ved ikke, hvornår bunden er nået.

Man kan vælge at græde og være trist over, at designkøberne ikke har så mange penge. Men man kan også så krisen, som en anledning til at tænke kreativt og innovativt. Mere end normalt.

Hvis man kaster et blik tilbage i tiden, viser historien, at nogle af de mest fantastiske designløsninger er udviklet under recession og krise.

Eames

Tag eksempelvis designkonge og -dronningeparret Eames. De udviklede deres første mesterstykker i efterkrigstiden. Det var i en periode, hvor pengene var meget små – og det krævede stor kreativitet at udnytte de ressourcer og produktionsteknikker, som var til rådighed.

Den tiltagende finanskrise vil ganske givet betyde, at designbranchen kommer til at skulle tænke i nye løsninger og metoder. Hvad gør man, når årsberetningen ikke skal trykkes. Eller producenten ikke vil ofre nye klicheforme.

Designløsningen skal måske tænkes helt anderledes – og udnytte nogle andre muligheder, som er mere økonomisk fordelagtig. Og endda også gerne mere bæredygtige.

De kommende designløsninger vil uden tvivl blive mere indholdsrige og langtidsholdbare. Der er ikke længere råd til lidt ekstra ”nice designer styling”, som dybest set virker som flødeskum på grisen. Designet skal løse større og vigtigere opgaver – og return of investment-kalkylen bliver obligatorisk fremover.

Læs mere hos The New York Times – og mærk krisens mulige vingesus :-) Og apropos Eames, så viser Paustian den legendariske film om Eames den 29. januar kl. 19.30.

Eames