Det er dokumenteret, at de danske designvirksomheder tjener alt for lidt sammenlignet med andre brancher. Faktisk er gennemsnitslønnen for en designer i Danmark rundt regnet 160.000 kr….. om året. Niveauet over dagpenge vel sagtens. Der er mange forklaringer på, hvorfor det forholder sig sådan for en ellers yderst attraktiv og vellidt branche, som regeringen har udråbt til et af fremtidens centrale erhverv.

Et klart faktum er, at de danske designere er håbløs dårlige til at tage penge for deres opgaver kombineret med, at designvirksomhederne eller designerne tit skal igennem en ressourcekrævende konkurrence, før man får sin beskedne opgave. Det er begge dele forhold, som man kan og bør ændre. Rom blev ikke bygget på en dag. Så det tager desværre nok lidt tid før, at gennemsnitslønnen hæver sig til et rimeligt niveau.

Painting
“Already, companies that speak in the language of the pitch,
the dog-and-pony show, are no longer speaking to anyone.”
-Thesis #16 from the Cluetrain Manifesto

Der er heldigvis genveje – og en af de gode er at lade inspirere af Blair Enmark. Han er intet mindre end fantastisk. Han er fra USA og har i flere år arbejdet som salgsansvarlig på adskillige designbureauer. Han har på den baggrund udviklet konceptet “Win Without Pitching“, som fokuserer på, hvordan man som kreativ virksomhed kan tjene penge – uden at gå på kompromis med fagligheden. Det handler især om at være skarp i sin salgsproces, hvor han bandlyser konkurrencer, da det underminerer branchen mentalt og økonomisk. Man kan ikke være mere enig med manden.

Blair er i England den 14. (Manchester) og 15. (London) april og taler hos Design Business Association (DBA) under temaet “Beating the Big Guys“.  Hvis du interesserer dig for design management og indtjening i den kreative branche, så tag af sted.

Jeg kan garantere, at Blair har tjent din rejse ind efter den første time :-)