cc

Creative Circle har gennem mange år haft en årlig konkurrence for de bedste projekter inden for reklameverdenen. Den konkurrence hed guldkorn. Denne pris er undergået en omfattende revitalisering og har fået nyt navn til: Creative Circle Award.

Prisen har ændet sig til i dag at være skandinaviens største kreative pris, som forener reklame, design og kommunikation. For første gang nogensinde i Danmark vil en prisuddeling omfatte alle kommercielle kreative discipliner. Det er rigtig interessant.

Creative Circle Award er udviklet i samarbejde med Danish Design Association, Danske Designere og en lang række digitale kommunikationseksperter. Målsætningen med prisen er, at den gerne skal reflektere integrationen af medier, der er en væsentlig del af nutidens og fremtidens kommercielle virkelighed.

Sidste frist for at indsende projekter er allerede den 25. januar 2008, så du må hellere gå i gemmerne og se, hvad du har af guldkorn fra det forgangne år :-)