DKDSDKDS

I dag blev den nye rektor for Danmarks Designskole offentliggjort af Kulturministeriet blandt de 24 ansøgere. Det er – den nu tidligere stifter og ejer af Bysted A/SPeter Bysted, som har fået den prestigefyldte stilling for det, der skal være Danmarks førende designskole.

DKDSDet er et overraskende men meget kvalificeret valg. Der er ingen tvivl om, at Peter Bysted vil kunne løfte en lang række af de udfordringer, som skolen utvivlsomt står overfor. Han har den faglige uddannelse, stort kendskab til designbranchen og erhvervslivet. Dertil kommer at han har ledelseserfaring og med en fortid på skolen, som institutleder, kender han kulturen på godt og ondt.

Hvorvidt han  kan få resten af det – til tider temmelig tunge – hold af undervisere på skolen til at rykke i et tempo, der skal få Danmarks Designskole tilbage i en liga, som vi kan være stolte af, er et godt spørgsmål – og meget interessant at følge.

Bysted A/S er nu endeligt solgt til det svenske Intellecta AB, og Bo Søby Kristensen fortsætter som adm. direktør.

Nu bliver det spændende at se, hvem der bliver rektor for søsterskolen i Kolding, som også er i gang med at finde ny rektor…