På næste onsdag nærmere bestemt den 25. april løfter landets økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen sløret for den nye danske designpolitik, som går under titlen “DesignDanmark“.

Det bliver rigtig interessant at se, hvad der kommer af nye politiske tiltag, da den nuværende designpolitik ikke har så forfærdelig mange år på bagen.

EBSTDer er ingen tvivl om, at designområdet nu for alvor har fanget politikernes interesse – og det vil den kommende designpolitik ganske givet afspejle. Senest har eksempelvis området brugerdreven innovation fået en pulje med 100 mio. kr. til nye projekter, som alle kan ansøge om. Det går den rette vej…

I forbindelse med lanceringen afholdes der et seminar på Dansk Design Center, hvor der også er andre interessante ting på programmet. Blandt andet kommer David Kester fra Design Council i England og taler om udfordringerne med implementere designtænkning i henholdsvis Danmark og England. Derudover vil direktør Finn Lauritzen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen præsentere resultaterne fra undersøgelsen “Et billede af dansk design – udfordringer og perspektiver”.

Bloggens redaktør vender tilbage med en vurdering – subjektiv som altid – af Bendts tanker og ideer, når det kommer til design. Man kan i hvert fald starte med at glæde sig over, at design som resortområde nu er kommet i de rette ramme frem for hos Kulturministeriets mere kunsteriske tilgang til designfaget.