WeblogsDette indlæg har ikke så meget med design at gøre. Og dog. Det er egentlig en appel til, at endnu flere vil få lyst til at debattere om design via blogmediet. Bloggen har vist sig at være genial til alt fra små uforpligtende snapshots til længere udredninger. Der er allerede en del blogs om design herhjemme, men der er plads til – og behov for – langt flere.

De fleste danske designblogs er skrevet af uformelle designnetværk (eks. Dansk Dynamit). Endnu færre designvirksomheder blogger – den eneste pt er vist 15all.

Hvis du eller din designvirksomhed går rundt med en lille spirende lyst til at blogge (og allerhelst om design naturligvis), så skulle du tage og smutte ned i boghandlen og investere et par hundrede kroner i en ny bog, som er udkommet.

Bogen hedder ”Weblogs” og er skrevet af blogmesteren Trine-Maria Kristensen (www.hovedetpaabloggen.dk) og internetguruen Thomas Madsen-Mygdahl (www.bootstrapping.dk). Bogen er både inspirerende, konkret og handlingsorienteret – og den er i det hele taget gennemstyret af at være skrevet af de to personer, der ved mest om emnet herhjemme.

Bogen rummer en rigtig god og pædagogisk introduktion til, hvad blogmediet er for en størrelse – og hvordan man arbejdet med mediet. Både hvad angår form og indhold. Derudover kommer bogen med en lang række råd til, hvad der skal til at skabe en troværdig virksomhedsblog.

So please do some design blogging…