Aveny-T logoFra næste sæson vil den Københavnske teaterscene skifte ansigter. Nye teatre opstår, mens gamle nedlægges eller fusioneres. Det får selvfølgelig også betydning for den visuelle udformning. Bloggen vil naturligvis anmelde de nye identiteter i takt med, at de bliver introduceret. Men der går nok noget tid, før det er på plads.

Indtil da: Så skal du bruge tid på at nyde den til dato bedste identitet, som er lavet inden for den danske teaterverden. Det er selvfølgelig identiteten for Aveny-T.

Aveny-T deco

Den visuelle identitet blev udviklet for seks år siden, da Jon Stephensen og Ole Bornedahl overtog det daværende Dr. Dante og døbte det til Aveny-T. Teatret har gennem årerne vist sig at være det københavnske teater, der har klaret sig allerbedst, hvad angår publikummets gunst.

Aveny-T posterDet er det dygtige designstudio A2-Graphics – ejet af danskeren Henrik Kubel og englænderen Scott Williams -, som står bag det fantastiske design. Designet har opnået flere internationale designpriser og er kendt for sin stringens i skøn kombination med den meget unikke og karakteristiske stil. Særligt identitetens specielle typografier har været med medvirkende til, at designet har fungeret stærkt både med billeder – eller de helt stramme grafiske visualiseringer.

Du kan læse mere om de overvejelser, som har ligget til grund for det interessante og anderledes designprogram.

Aveny-T har netop taget hul på den sidste sæson og forestilling nogensinde – og dermed lavet sine sidste designproduktioner. Gør dig selv en designtjeneste. Tag forbi Aveny-T og nyd det smukke design, inden det forgår.

Aveny-T skift