GOLD bistrotI flere sammenhænge har man kunnet læse om GOLD i Milano, som åbnede for knapt et år siden. GOLD indbefatter en restaurant, bistro og et par barer. Det er modeparret Dolce & Gabbana, som står bag dette foretagende. Tendensen med, at modefolk kaster sig over restaurations- og hotelbranchen, er også fremherskende i Milano.

I forbindelse med en smuttur til Milano i sidste uge fik jeg så endelig lejlighed til at inspicere dette mekka. Forventningerne var tvedelte. De gode relaterede sig til al den positive omtale, som man har kunnet læse på diverse mode- og designblogs. De mindre gode forventninger gik i retning, at D&G til tider går lidt for meget amok i glammer og krims krams.

GOLD

Lad det være sagt med det samme. GOLD var enestående fantastisk. Gennemført fra A til Z. Alle detaljer var der styr på. Indretningen var original og cool – og følger den hippe monokrome trend, hvor farveskalaen koncentrerer sig om et smalt spekter inden for farveskalaen.

GOLD stairDesværre var det optaget i restauranten, så det blev til et besøg i bistroen. Man kan så ved samme lejlighed konkludere, at bistro-begrebet i Milano ikke helt minder om det, som vi kender det fra Københavns Hovedbanegård.

Niveauet kan relateres til en high-end restaurant herhjemme. Super kvalitet hele vejen igennem til uhørt lave priser. En hovedret kostede 10-15€ og en flaske lokal vino 40€.

Så husk at besøge dette guld-mekka næste gang, at du befinder dig i den nord-italienske by. Det er en oplevelse af uhyre lækre mennesker, fantastisk betjening, stram indretning og gold i stride strømme. På den fede måde vel at mærke.