ForsideDesignuddannelserne har flere gange været til debat på denne blog. Det er nok ikke sidste gang. Både Børsen og Berlingske Tidende har de seneste dage skrevet om oprøret på Danmarks Designskole (se tidligere blogindlæg). Det er glædeligt, at pressen sætter fokus på dette område, da det er et meget stort problem for den danske designbranche – og ikke mindst alle de designstuderende.

En stor del af kritikken går på rektor Gösta Knudsen fra Danmarks Designskole, men der er flere om ansvaret. Da Gösta allerede har meldt sin afgang, så er det temmelig oplagt at placere aben på hans skuldre. Men det er vigtigt at holde fast i, at problemerne i lige så høj grad gælder de øvrige designskoler i Danmark – med undtagelse af måske Grafisk Højskole. Problemerne afspejler den fundamentalt forkerte måde, at uddannelserne er struktureret på herunder uddannelsernes arbejdsmetoder og tilgang.

Derfor kan man kun opfordre til, at designuddannelserne redefineres og tilpasses virkeligheden. Der må vel snart komme et politisk udspil fra Brian…?