I forbindelse med GAIN konferencen besøgte jeg i går Frog Design. Frog er en af de førende og mest innovative designvirksomheder world wide. Designvirksomheden minder på mange måde om Ideo – men er mere orienteret mod de digitale løsninger og mere komplekse designopgaver.

Frog havde sat alle sejl til ved besøget. Der var musik, drinks og tapas, da vi ankom. Alle frøerne alias medarbejderne trissede rundt og plejede gæsterne. Det var rigtig god stil. Efter den uformelle opvarming præsenterede en række medarbejdere Frogs fortræffeligheder – dog kom der ikke så meget nyt frem, end det man allerede kan læse på deres site. Men det er nogle meget interessante cases og metoder, som de arbejder efter.

Frog Design

Selve studiet var lidt en skuffelse. Havde regnet med noget mere innovativt og coolness. Det var ret rodet og meget lidt kreativt.Der er flere billeder på Flickr