I dag startede dette års New Media Days i København, som med sine 800 deltagere efterhånden er blevet en større begivenhed. Konferencen vil i løbet af et par dage debattere, hvad der sker på den aktuelle mediescene world wide. Og der sker faktisk en hel del.

New MediaUd fra et designperspektiv er det interessant at følge udviklingen i det eksplosive medieudbud. Mange af de nye medier er i høj grad styret af brugerne – og i mindre grad af virksomhederne. Det er i sig selv jo ganske sundt – men stiller nogle særlige krav til eksempelvis virksomhedernes brandstrategier. Når brugerne er troløse og egenrådige, hvordan sikrer man så en fastholdelse af brandoplevelsen?

Tag eksempelvis BBC. To folk fra den hæder-kronede broadcast-station præsenterede i dag deres strategi for, hvordan deres radiostation skal overleve fremtidens mediemekka. De har valgt en meget klar strategi om at lade BBC være eksponeret i flest mulige medier vel vidende, at brugerne selv vil bestemme, hvornår og hvordan de vil have informationerne.

Det voksende medieudbud betyder derfor, at de konceptuelle designere skal blive endnu dygtigere til at udvikle designløsninger, som på den ene side er vanvittig skalerbart og på den anden side skaber en klar genkendelse på tværs af de mange medier. Ikke mange brands og identiteter er i dag gearet til disse eksponeringskrav. Til gengæld giver det nye udfordringer for branchen – og det er sundt for udviklingen.

Technorati tag: