Skønt, at designgrebet er bredt – og dermed dækker hotte nyheder fra modeverdenen. En af de mere gossip nyheder er intet ringere end, at Kate Moss (kvinden der har den ultimativt strammeste stil) skal til at designe tøj. Sådan rigtigt. Hun har dog ikke været vanvittig ambitiøs i sit valg af samarbejdspartner. Kæden, der har lokket guldfuglen i bur er Topshop, som er meget so-so.

Kate Moss

Tendensen er klar: flere og flere kendisser begynder at få deres egne labels. De er ikke nødvendigvis dygtige designere, men de har ofte en temmelig god stil – og deres navne kan sælge. Her kan i samme ombæring nævnes David Beckham, som også er i gang med skrædderkurset.

Man må så bare håbe, at det går bedre for Katie-girl end vores egen knapt så stramme Katja K, der forsøger sig med undertøj. Æblet falder sjældent langt fra stammen, som man siger.